Blog

 

Til dig som vil vide mere om børns åndelighed

gudsketakogsjov_blog1.jpg
gudsketakogsjov_blog4.jpg
gudsketakogsjov_blog5.jpg
gudsketakogsjov_blog2jpg
gudsketakogsjov_blog6.jpg
gudsketakogsjov_blog3.jpg

Velkommen til bloggen

Har Gud børnebørn?

Åndelige værdier bliver ikke givet videre pr. automatik. Bare fordi en forælder har en levende og indholdsrig tro, betyder det ikke at den automatisk vil sive ind i barnet - som en flydende arvemasse. Troen skal læres gennem øvelse, ligesom alt andet.

-Gud har ikke børnebørn.

Det samme gælder børn af forældre som ikke har en tro. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet ikke finder en vej til et fællesskab med Gud. 

Børn vil grundlæggende det samme som Jesus. De er født med gudsbriller på – det syn på livet, som Gud drømmer om at vi alle skal have.

vidar-nordli-mathisen-s-vhziQHngM-unsplash.jpg


Mattæusevangeliet 7 er et super spændende sted i bibelen, hvor Jesus underviser i, ikke at dømme andre, om at bedømme situationen og om at livet bliver begrænsende, når vi peger udad eller har fokus på andres fejl. Og at livet derimod udvides og bliver til en slags blomsterrute, hvis vi træner os selv i at bruge den gyldne regel: sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem - det er det jeg mener med gudsbriller.

Når brillerne er tabt eller revet af er det at, vi forsøger at retfærdiggøre vores uheldige handlinger eller uformåen ved at fejlfinde hos andre.

En kærlig opsang til mig selv og måske også til dig

Bliver børns åndelighed beskadiget fra fødslen? - Ikke bare beskadiget ved utilstrækkelig opdragelse, men ved kommentarer, praksis og levevis, som lukker og slukker for børns åbenhed for åndelighed? Og undertrykkes deres nysgerrighed og deres evne til at undres? For mange af vores børn er gudsbrillerne blevet ødelagt, og hvor ville det være smukt, hvis vi forældre og børns ambassadører, følte en forpligtelse til at, tage os af at, samle dem op, rense dem og sætte dem tilbage på børnene. På samme måde som vi tager os af, at de får bøjle på tænderne.

Tænk hvis vi kunne føle en forpligtelse til at tage os af børns åndelighed og hjælpe dem med at udvikle en relation til Gud, som kan bruges i hverdagen og som kan trøste dem eller opmuntre dem, når livet driller eller brænder på. At vejlede dem i, hvordan de kan lære at gribe Guds stemme og udvikle en personlig relation til ham og høste alle fordelene af det. At lære dem at kende forskel på hvad der er Guds stemme (jeg er elsket), og hvad der er en stemme udefra (jeg er ikke god nok) og forstå at binde disse erfaringer sammen med sandhed og retfærdighed og kærlighed fra Gud, for derigennem at lede dem i retning af at blive til de mennesker, de er skabt til at være.

Troen skal læres gennem øvelse, ligesom alt andet, og tænk på hvad der sker, når børn opdager at Jesus er en super fair vejleder og en kammerat og har nogle værdier og holdninger, som er medmenneskelige og som, hvis vi gør dem til vores, vil gøre verden til et bedre sted for ALLE.

 - Et liv fyldt med Gud stemme og fairness, hans helbredelse, hans ord og kærlighed, hans vejledning og glæde, hans nåde og forsørgelse, hans nærvær og kraft.

Dét liv vil jeg personligt gerne være med til at føre børn og andre mennesker ind i.

Læs også Kan man bare sådan snik snakke med Gud ?

Kærligst Josephine


Josephine Blay